top of page

Rebozo

Rebozo er spansk og betyder "Sjal". Rebozo stammer fra indianske jordemødre i Mexico, og Danmark er det sted uden for Sydamerika, hvor Rebozo er mest udbredt. Marta Orbit, som bragte teknikken til Danmark, har også undervist på de fleste hospitaler i Danmark og givet kurser siden 2001 til mange jordemødre og doulaer privat.
 

Rebozoen bruges i forlængelse af armene, til at vugge, gynge og strække med.
Dette giver en indre dyb afspænding, som kan være svær at opnå ved massage alene med hænderne.

Det kan også være en fordel med Rebozo massage, hvis man ikke bryder sig om at tage tøjet af under en behandling, eller hvis man lider af berøringsangst.
Hvis man er så øm, at det næsten er umuligt at røre, vil man kunne afspænde blidt og roligt med Rebozo før en dybere massage behandling.

Graviditet og Rebozo

En graviditetsbehandling med Rebozo er særligt effektiv, da det skånsomt går ind og løsner de spændinger, der bliver opbygget fra den øgede vægt fra graviditeten. Særligt i bækken og lænd kan Rebozo afspænde muskler, der ellers kan være vanskelige at afspænde, når maven vokser.

Ved brug af Rebozo behandling gennem graviditeten øges velværet hos mor og barn og letter babyens arbejde for at komme ned i et dejlig afspændt bækken. Det vil øge chancen for korrekt hovedstilling og bedre bevægelighed hos moderen.

Rebozo bruges også ved vendingsforsøg, så man har mulighed for at undgå behandlingen på hospitalet, som både kan føre til at fødslen går i gang, til moderkageløsning og generelt bare er mere ubehagelig og forbundet med store smerter. 

Hvis du er blevet nysgerrig på Rebozo, er du velkommen til at ringe og høre mere eller booke en tid for behandling.

IMG_6892_1024x1024.jpg
bottom of page